Hvorfor er der så meget forskel på Danmark og Afrika?

Der er netop så meget forskel på de to lande, fordi Afrika ikke er ligeså udviklet som Danmark. Afrika har ikke nær så mange penge eller uddannede læger nok, i forholdt til Danmark. På diagrammet kan man se, hvor meget forskel der er på hvor mange læger der er i byerne i Afrika og hele Danmark. Danmark har et areal på 43,098 km² med 366 læger pr. 100.000 indbyggere, mens Zambia med kun 7 læger pr. 100.000 indbyggere har et areal på 752,618 km2.
Samfundet i Afrika kører i en ond cirkel, fordi samfundet ikke har penge til uddannelse, så derfor har de ikke nok børn der kan få en videregående uddannelse som fx læge. Derfor har de ikke ligeså mange uddannede læger som i Danmark.

Danmark: 366 læger pr. 100.000 indbyggere
Egypten: 212 læger pr. 100.000 inbyggere
sydafrika: 69 læger pr. 100.000 indbyggere
Sudan: 16 læger pr. 100.000 indbyggere
Zambia: 7 læger pr. 100.000 indbyggere

Hvor meget uddannelse har de fået i Afrika?

kristeligt-dagblad har lavet en artikel, om en mand der hedder Matthias Solsø Dommert. Matthias rejste for 10 år siden til Tanzania, for at stille lidt af sin ingeniør-ekspertise til rådighed for et fattigt landsamfund. Matthias kunne en dag ikke arbejde pga. mavesmerter, han kørte derfor på hospitalet i Tanzania. Han kommer ind i et propfuldt venteværelse med klynkende børn og snakkende mødre. Han blev undersøgt af David i et lille konsultationslokale.

David er den eneste læge på dette hospital. David Ruta havde ikke meget erfaring inde for at være læge, men han var alligevel kun den eneste læge på den klinik, som Matthias blev bahandler på. Men David var dog stadig en vel at mærke læge, med blot to års grundlæggende uddannelse i sygepleje og administration. Matthias endte med at betale lægeuddannelsen for en lovende tanzanisk mand. Han gav David Ruta muligheden for at blive en læge og få en ordentlig uddannelse.
Der er ganske enkelt, ikke nok uddannede læger i Tanzania, til også at bemande en lægeklinik langt væk fra storbyerne.

Kurt fra læger uden grænser, havde ikke en læge uddannelse, men blev oplært af læger uden grænser.

I Zambia, kræver det mere uddannelse for lægerne, at kunne finde kuren på fx HIV/aids. Udtaler de sig som i filmen 'Globalisering 2: i sundhedens tjenste.

Hvordan er hospitalsforholdene i Afrika?

Hospitalsforholdene i Afrika er meget anderledes i forholdt til Danmarks. Fx på klinikker i Afrika ved omskæring af kvinder, sker det ofte uden bedøvelse og fx med grove hjemmelavede redskaber, glasskår, barberblade eller sågar skarpe sten. Men i mere udviklede lande som fx iran hvor kvindelig omskæring også finder sted, forgår indgrebet dog ofte på hospitaler og med lokalbedøvelse, men stadig dog med de samme redskaber som i Afrika. Hvis Danmark tilladte kvindelig omskæring, så ville det forgå på en helt anden måde, med rene skalpeller og bedøvelse (Wikipedia).

I filmen 'globalisering, 2: i sundhedens tjeneste?' Får vi at vide, at man kun kan behandles akut på to hospitaler i Afrika. Dem som bor i Zambia som vi følger i filmen skal ca rejse 40-50 km for at få behandling. Man ser at de ligger på rad og række med sygdommen tuberkulose, og eftersom tuberkulose er en smitte sygdom, er det virkelig dårlige forhold de har på hospitalet i Zambia. Befolkningen har ikke råd til at få en ordentlig behandling, fordi hospitalet kræver flere penge end befolkningen har, så de kan ikke få behandlet deres sygdom.
Nogle gange er de nød til at sende patienterne videre fordi hospitalerne ikke har noget medicin, fordi de ikke har råd til at købe noget medicin, så det er ikke fordi de ikke ved hvordan man behandler sygdommene.

Kurt fra læger uden grænser sagde "Hospitalerne nu i Afrika er det samme som Danmarks samfund for 100 år siden." Det viser hvor lidt udvikling der er fortaget i Afrika.

Det er de rige der sætter dagsordenen for hvordan medicinen udvikler sig, og hvilket medicin de skal have på hospitalerne.

Hvorfor kan man blive sendt ned til Afrika, uden uddannelse?

Der er mange hjemmesider der tilbyder unge mennesker på 18 år og over, at komme til Afrika. De får tilbuddet om at komme der ned, og hjælpe på hospitalerne uden uddannelse. Men man kan læse inde på hjemmesiden projekt abroad, at for visse projekter skal du dog have et vist antal års studier eller erfaring bag dig. For andre projekter kræver projekt abroad, kun at du skal være ulandsfrivillig, er engagement, initiativ og motivation, ikke andet.
Det viser hvor lidt uddannede man skal være, for at kunne behandle alvorlige syge mennesker. Det viser også at de har brug for alt den hjælp de kan få.

”For at deltage skal du være selvstændig og udadvendt, fyldt 18 år og have lyst til og mod på at arbejde som frivillig. Det er ikke et ferieophold at være frivillig i et udviklingsland - Det kan derimod blive en unik oplevelse, der vil give dig mulighed for at lære, at få nye venner og for at gøre en forskel med dit frivillige arbejde.” Står der inde på siden exis.dk.
De siger, det ikke er et ferieophold. Vi mener at det virker lidt som om de prøver at sælge, at de ligger nogle unikke oplevelser ind for, at få frivillige arbejdere der ned.

 Inde på projekt abroad står der også at du som ung på sabbatår kan komme ned til Afrika og prøve at observere eller endda assistere ved behandlinger og operationer. Det viser at man som frivillig dansker, kan komme derned og endda prøve at operere uden nogle form for uddannelse. Udfaldet kan være uheldigt for patienten.
”Jo mere interesseret, dedikeret og spørgende du er, desto mere vil du blive involveret i.” Skriver projekt abroad inde på deres hjemmeside, så hvis du bare viser du har lyst til at hjælpe kan du få lov til at lave med flere ting.

Hvad kan ilandene gøre / hvad gør ilandene?

Istedet for store beløb som tilsendes hvert eller hvert andet år, så kunne flere og mindre beløb gives. Så der ikke købes stort ind og alt lysner op i en periode, for så at slå hospitalerne ned når pengene slipper op.
Flere frivillige kunne også lysne op på den sociale front, der er mange børn som må leve videre uden forældre, men også mange forældre som mister deres små børn til sult og sygdomme.
 
Læger uden grænser har for pengene fra indsamlingen år 2007, arbejdet med forebyggelse og kurerring af aids.
Danmark er et af kun 5 ilande i verden, som donere 0,7 % eller mere af deres BNI og ligger i front ved mange punkter internationalt.
Man kan også, for at udvikle handlen og industrien i Afrika, ved at afskaffe told og afgifter, på alle vare til og fra Afrika.

kilde: Denidas hjemmeside.

Hvad kan der gøres anderledes i ulandene/hvis der skal gøres noget?

Nu skal ulandene selv bestemme, hvad pengene skal bruges til, når der kommer bistandsydelser fra ilandene. Da projekt lederne står i situationen, kan de bedre bedømme hvor pengene gavner mest. Det kan en politiker ikke give et ligeså kvalificeret bud på.
Noget af støtten kunne også gå til klinikkerne, så de kunne sælge den dyre medicin billigere. Så flere har muligheden for behandlingen af fx en simpel halsbetændelse.
En ting som der også burde bruges penge på, er transport af de mennesker som bor langt fra hospitalerne. Ganske simpelt har de som bor langt væk, har ikke råd til at rejse til hopitalerne, og få foretaget den nødvendige behandling. Mange gange ved lægerne på hospitalet præcis hvad de skal gøre for patienten, men har ikke medicinen til at give patienten.

kilde: læger uden grænsers hjemmeside og Kurt fra læger uden grænser som har været tilsendt Uganda.

Hvad bliver pengene brugt til nu?

De penge som sendes til de Afrikanske lande, bruges på mange forskellige typer medicin, personale, materialer som senge, sprøjter, desinficerende midler, men også på mindre nødvendige ting som uniformer.

 Kilde: Kurt fra læger uden grænser/se cirkel diagrammer.

Denne mønt representere fordelningen af den samlede bistands ydeles fra verdens rigeste lande. Afrika får den højeste del med 29%.

Hvordan kan det være at mange dør af aids i afrika, når man har en kur som gør at man kan leve videre?

Afrika mangler veje, sådan at man kan komme til og fra hospitalerne. Der er ingen sygplejsker til at behandle syge. Der er intet apotek væsen, så de skal ud på verdensmarked for at købe medicin, og den er meget dyr. Det lykkedes læger uden grænser, at forhandle prinsen ned til en tidende del af verdens prisen, de gik fra en dagpris på 70 $ til 7 $. Læger uden grænser havde et projekt hvor de prioriterede de gravide med AIDS, så der ikke kom nyfødte børn med aids. Selvom, at man ved, hvad man skal gøre for at, Afrika kan blive aids fri, så mangler der stadig utrolig meget.
Kilde: Kurt fra læger uden grænser.

Hvordan bliver HIV/aids patienter behandlet i Afrika?

Bliver du testet HIV-positiv, så er der ikke nogen hjælp og behandling.

I dag modtager omtrent to mio. afrikanske HIV-patienter medicin, men der er stadig adskillige millioner, som ikke får hjælp. Kilde: Jens Lundgren fra Det Sundheds-videnskabelige Fakulet.

Læger uden Grænser behandlede i 2009 over 190.000 hiv/aids-smittede, og havde over 162.000 patienter i livsforlængende medicinsk behandling.


I nogle af kirkerne undervises der i aids hver søndag.
Mange afrikanske lande er der en del små og mellemstore NGO'er(organisationer der ikke styres af staten). Der gør et stort og prisværdigt arbejde for at bekæmpe spredningen af hiv/aids og for at hjælpe de ramte, men de er sjældent stærke nok til at påvirke regeringens sundhedspolitik.

Hvordan bliver HIV/aids patienter behandlet i Danmark?

Behandlingen af HIV: I Danmark går man meget op i, at man kommer i medicinsk behandling, når man får HIV, og at man fortsætter med den behandling, også selvom man føler sig sund og rask.
Ens egen læge vil anbefale, hvornår man skal starte på medicinsk behandling. HIV-virusen forsvinder aldrig, når man først har fået den. Man kommer man aldrig af med aids, men her i Danmark kan man sagtens leve med Hiv, hvis bare man er på medicin. En tidlig diagnose af hiv er vigtig. På den måde kan den medicinske behandling påbegyndes, før immunsystemet bliver så svækket, at det giver sygdom.

Behandlingen af Adis: Behandlingen af de forskellige sygdomme, som forårsager AIDS er vidt forskellige, det er kun en lægelig specialist som kan behandle dem. Når patienterne først har en AIDS følge sygdom, er de som regel så syge, at behandlingen skal foregå under indlæggelse. For de fleste sygdomme skal patienten fortsætte behandlingen, indtil immunsystemet har forbedret sig, efter det begynder de på HIV medicin – Som regel i reduceret dosering. I Danmark er behandlingen gratis for alle, der har opholdstilladelse i Danmark. Samt for personer uden opholdstilladelse, som kan betages som akut syge.

For at bekæmpe HIV/aids, bruger man en todelt strategi. På den ene side bliver man tilbudt livsforlængende ARV-behandling, som hæmmer sygdommen og mindsker symptomerne. På den anden side fokusereres der på oplysning og forebyggelse, for at forhindre at flere mennesker bliver smittet. Når man kombinerer behandling og forebyggelse, opleves et fald i antallet af nye smittede.

Hvad er forskellen på HIV og aids?

HIV: HIV betyder Human immundefekt virus. Der findes to hovedtyper af HIV: HIV-1 og HIV-2. HIV-2 er mindst smitsom. HIV er en levende celle, cellen udnytter andre celler. HIV angriber især CD4 celler, der er en undergruppe af hvide blodlegemer. CD4-cellen har en stor rolle i immunforsvaret mod en lang række infektioner. HIV-infektionen kan i starten have to forløb. Man kan enten få en kort influenza-lignende sygdom eller kyssesyge-lignende sygdom

Adis: AIDS betyder Acquired Immuno Deficiency Syndrome, oversat til dansk bliver det til Erhvervet Immun Defekt Syndrom. AIDS er en tilstand der kommer, fordi HIV har ødelagt så mange CD4-celler, at immunforsvaret ikke længere reagere ordenligt mod de mikroorganismer(baktier), som vi bærer på i kroppen eller bliver udsat for fra omgivelserne 

Sygdom

Vi har tre piger i 9 klasse, som har projekt uge omkring det dyrebare liv. Vi har derfor valgt som underemne, at skrive om sygdom i ilande og ulande, fordi det er dyrebart for hvordan vi kommer til at leve, fx hvis man fik en livstruende sygdom. Så er der jo forskel på hvordan man vil behandle det i Danmark og i Afrika.

Vi vil gå specifikt ind på Danmark og Afrika, kigge på behandlingsmulighederne, hvad for nogle forskellige resurser vi bruger og hvordan hospitalsforholdene er i de to lande. Vi vil gå nærmere ind på aids.

Vores problemformulering lyder således:

Hvad er behandlingsmulighederne for aids i henholdsvis i-lande og u-lande?

Hvorfor bliver mange resurser og bistandsydelser ikke udnyttet fuldt ud til alle i udviklingslandene?

Hvordan er hospitalsforholdene i ilande og ulande?